Kronologisk oversigt over Israels konger

Fra 926 f. Krf. til 722 f. Krf.    

JEROBOAM 926-07 (932-11)

Jeroboram var en af Salomos embedsmænd. Han blev af profeten Akija (Ahija) opfordret til at gøre oprør imod Salomo. Han måtte derefter flytte til Ægypten. Efter Salomos død vendte han tilbage. Han blev da valgt til konge af de 10 nordlige stammer. Han var ofte i krig med Rehabeam fra Juda og aramæerne. Han gjorde Tirsa til hovedstad og oprettede helligstederne Dan og Betel, hvor han opstillede en guldkalv hver sted. I Deut. beskrives han som en ond konge, det skyldes især de 2 guldkalve og de nye helligsteder han oprettede. I Kron. står der kun at han bestandig var i krig med Rehabeam.

1. Kong. 11,26-40; 12,20-33. 2. Krøn. 12,15. Müller s. 213.

 

NADAB 907-06 (911-10)      

Nadab er søn af Jeroboam. Han beskrives som en ond og ulydig konge. Han bliver efter 2 år myrdet af sin efterfølger Basha.

1. Kong. 14,20; 15,25-32. Müller s. 317.

 

BASHA 906-883 (910-887)

Basha (Ba'sja) kom til magten efter at have dræbt Nadab. Det blev han opfordret til af profeten Jehu, som dog siden forbandt ham. Han var bestandig i krig med Asa af Juda, hvor han måtte opgive en befæstning af Rama. Han dræbte efterkommerne af Jeroborams hus. Han bliver senere forbandet af profeten Jehu, som forudser hans slægt samme skæbne som Jeroborams slægt.

1. Kong. 15,27-16,6 2. Krøn. 16,1 ff. Müller s. 53.

 

ELA 883-82 (887-86)

Ela var søn af Basha, han begik i følge Deut. de samme syndere som sin fadere. Han blev myrdet under et gilde af Zimri, som var en af hans embedsmænd. Zimri tilintetgjorde endvidere hans slægt.

 1. Kong. 16,6-14. Müller s. 110. Strange og Biørn s. 25.

 

ZIMRI 882 (886)

Zimri var konge i 7 dage efter at han havde myrdet Ela. Han begik selvmord da Omri var ved at indtage Tirsa (Tirza), som Zimri residerede i. Omri blev udråbt til konge af sine solda¬ter da Zimri havde myrdet Ela.

1. Kong. 16,9-20. Müller s. 336; 469. Strange og Biørn s. 25.

 

TIBNI 882-78 (886-82)

Tibni bliver konge i halvdelen af Israel efter Zimri. Hans fars navn angives som Giant.

Ud over det er navnet ukendt; men der må være tale om en kendt familie, og han menes at være en ægte modkonge til den fremmede Omri.

1. Kong. 16,21-22. Müller s. 438. Lemche s. 127; 135.

 

OMRI 882-71 (886-75)

Omri blev først konge over hele Israel år 878 (882) f.Krf. Han blev som sagt udråbt af sine soldater da Zimri begik selvmord. Da Tibni dør bliver Omri konge over hele Israel. Der findes ingen slægtstavle over Omri i GT. Han var officer, og måske professionel lejesoldat.

Det at der var en modkonge i hans første tid kan tyde på at han ikke var af israelitisk afstamning. Omri indgik et forbund med Fønikien, hvilket viste sig at være politisk klog.

Med Omri begyndte en opgangstid for Israel, det var dog især i hæren han havde stødte. Han eroderede Moab og gjorde Judas konge til vasal. Omri er også kendt fra moabistiske kilder, da han navn findes på Masja-stelen, hvor det står at han ydmygede Moab i mange år. På trods den fremgang Israel oplevede under Omri, er han skildret meget negativt i Deut. det skyldes mok især hans forhold til Fønikien. Der er heller ikke skrevet meget om ham i GT.på trods af at han var en betydningsfuld konge i Israel.

1. Kong. 16,16-28. Mika 6,16. Müller s. 336. Strange og Biørn s. 25-27. Lemche s. 126-17; 135-36. Nielsen s. 32.

 

AKAB 871-52 (875-54)

Akab var søn af Omri, han er nok den kendteste af Israels konger. Det var under han profeten Elias virkede. Akab søgte som sin fader, at få et godt forhold til Fønikien, det styrkede han gennem sit ægteskab med den fønikiske prinsesse Jesabel. Han styrkede også forholdet til Juda ved at han datter Atalja blev gift med den judæiske kongesøn Joram. Akab havde stor udenrigspolitisk succes, det samme havde han indrepolitisk, det var under han at Samaria opnåede sit højdepunkt.

Akab er den konge i Israel hvor der er størst forskel på de Bibelske kilder og de historiske kilder fra nabolandene.   I Deut. skildres Akab som en særdeles ond konge, "han var være end nogen før ham". Den dårlige omtale kan skyldes hans ægteskab med Jesabel, som styrkede Ba'al kulten i Israel. En anden årsag kan være Jahve profeten Elias havde sit virke under Akab. En 3 mulighed kan være at Omri dynastiet ikke tilhørte en israelitisk slægt.

Under Akab blev Jeriko genopført af Hiel, det kostede ifølge Deut. hans 2 sønner liver, da denne by efter Josvas erobring ikke måtte genopføres (Jos. 6,26).

1. Kong. 16,29-18,46; 20-22,40. 2. Krøn. 18. Mika 6,16. Müller s. 19-20. Strange og Biørn s. 28-29. Lemche s. 129-30. Nielsen s. 32.

 

AKAZJA 852-51 (854-53)

Akazja (Ahazja) var søn af Akab. Under Akazja begyndte Moab at gøre oprør.  Han faldt ud fra et vindue og kom til skade. Han sender da et sendebud til Ekons Gud. Sendebuddet møder i sted Elias, som siger at Akazja ikke skal komme ud af den seng han ligger i før han dør. Han sender da 3 gange en deling soldater til Elias. De 2 første bliver fortæret af ild, den 3. følger Elias med til kongen, hvor han gentager beskeden. Akazja bedømmes i Deut. ligeså hårdt som Akab.

1. Kong. 22,52-54 2. Kong 1,1-18. Müller s. 19. Strange og Biørn s. 31.

 

JORAM 851-45 (850-43)

Joram var broder til Akazja. Han drog sammen med Josafat af Juda på felttog imod Moab som havde løsrevet sig. De blev dog slået tilbage af Moabs konge. Han bliver myrdet af sin efterfølger Jehu, efter opfordring fra profeten Elisa. Dermed er Omris dynasti udryddet.

Under Jehus oprør dør Jesabel også. Han skildres negativt i Deut., han er dog ikke så slem som sine forælder Akab og Jesa¬bel.

2. Kong. 1,17; 3,1-27. Müller s. 229. Strange og Biørn s. 31.

 

JEHU 845-18 (842-15)

Jehu var officer under Joram; men han blev salvet til konge af en af profetens Elisas elever. Han gjorde da oprør og myrdede Joram, hvorefter han dræbte resten af Omri slægt. Jesabel blev også myrdet.

Jehu gør endvidere op med Ba'al kulten, det sker ved list, han lyver sig som Ba'al tilhænger og sammenkalder præsterne, han dræber den derved i et blodbad.

Jehus regeringstid er en tilbagegangstid for Israel. På trods af det er han den eneste af Israels konger der beskrives nogenlunde positivt i Deut. og det på trods af at han nok var en støre tyran end Omries dynasti. Han adlød dog ikke Herren helhjertet og Guldkalvene Jeroboam havde opsat i Dan og Betel veg han ikke fra.

 1. Kong. 19,16-17. 2. Kong. 9-10. Müller s. 209-10. Strange og Biørn s. 31. Lemche s. 137-39. Nielsen s. 32.

 

JOAKAZ  818-02 (815-799)

 Joakaz (Joahaz), var søn af Jehu. Han var stærk trængt af aramæerne, og han indgik et forbund med assyerne, det blev dog ikke til megen gavn. Han omtales negativt i Deut.

 2. Kong. 13,1-9. Müller s. 220.

 

JOASH 802-787 (799-84)

Joash (Joas) er søn af Joakaz. Det lykkes for ham at tilbagerober de byer Israel havde mistet under Joakaz. På grund af trussel fra aramæerne indgår han et forbund med Juda. Da faren er overstået begynder stridighederne igen, og han er- oberde Jerusalem, og medbryder en del af bymuren, endvidere plyndre han templet og pa¬ladset.

Der var under Joash profeten Elisa døde. I Deut. bedømmes han lige så negativt som sine forgænger.

2. Kong. 13,9-25. 2. Krøn. 25,17 ff. Müller s. 221.

 

JEROBOAM 2. 787-47 (784-53)

Jeroboam 2. var søn af Joash. Han var konge i Israels sidste storhedstid. Der var dog store social ulighed under ham. Han skildres meget negativt i Deut.

Det var under Jeroboam 2. profeterne Hosseas og Amos virkede. De store sociale uligheder der var under hans styre bliver især angrebet af profeten Amos.

 På grund af aramæerne er inde i en svaghedsperiode lykkes det han at erobrer en del af Israels tidligere områder tilbage.

2. Kong. 14,23-29. Hos. 1,1 Am. 1,1. 7,10 ff. Müller s. 213. Strange og Biørn s. 33-34. Nielsen s. 35.

 

ZEKARJA 747 (753-52)

 Zekarja er den sidste konge af Jehus dynasti. Han bliver myrdet af sin efterfølger Sjallum. Han skildres negativt i Deut.

2. Kong. 15,8-12. Müller s. 468.

 

SALLUM 747 (752-51)

Sallum (Sjallum) kom til magten ved at myrde Zekarja. Han blev dog selv myrdet efter en måned på tronen.

 2. Kong. 15,8-12. Müller s. 408.

 

MENAHEM 747-38 (751-42)

Menahem kom til magten ved at rydde Sallum af vejen. Han var nærmest vasal under assyerne.

Han skildres meget negativt i Deut.

2. Kong. 15,17-22. Müller s. 295.

 

PEKAJA 737-36 (742-41)

Pekaja var søn af Menahen. Han skildres som meget ond i Deut. Han bliver dræbt af Peka som var en af hans officerer.

2. Kong. 15, 23-26. Müller s. 355.

 

PEKA 735-32 (741-30)

 Peka kommer til magten ved at dræbe Pekaja. Under Peka er der en udpræget opløsningstendens i Israel. Han indgår et forbund med Aram med henblik på at gøre sig fri af Assyrien. Han prøver at tvinge Juda ind i forbundet, det lykkes dog ikke. Juda går ind i et frivilligt vasalforbund under Assyrien. Det ender med den såkaldte syrisk-efraniitiske krig, hvor Israels forbundsfælle Aram bliver erobrer af assyerne og store dele af Israel bliver også indlemmet af assyerne. Peka bliver dræbt af sin efterfølger Hosea.

2. Kong. 15,27-31. Müller s. 355.

 

HOSEA 731-22 (730-22)

Hosea var den sidste af Israels konger. Han kommer til magten ved at myrde Peka. Han er vasal under assyerne; men gør oprør og bliver taget til fange. Dermed falder Israels hovedstad Samaria efter 3 års belejring.

Hosas har muligvis fået stødte af Ægypten. Hosea skildres meget negativt i Deut.

2. Kong 17. Müller s. 189.