Kronologisk oversigt over Judas konger

Fra 926 f. Krf. til 587 f. Krf. 

 REHABEAM  926-10 (932-16)

Rehabeam var Salomos søn. Der opstod splid efter Salomos død, bl.a. på grund af de høje skatter han udskrev. Rehabeam fik stødte af Juda og Benjamins stamme. Han forsøgte at erobrer Nordriget men det mis¬lykkes. Under han bliver Jerusalem angrebet og udplyndret af Ægypten, han fik dog efterhånden igen fodfæste i Jerusalem. I Deut. beskrives han som en ond konge. Det bliver han også i Kron. Men her begrundes hans sejr over ægypterne med at han sammen med sine stormænd ydmygede sig for Herren.

1. Kong. 12,1-20; 14,21-31. 2. Krøn. 10; 11,15-23; 12. Müller s. 377.

 

ABIJA 910-08 (916-14)

Abija var bestandig i krig med Jeroboam af Israel. I Deut. beskrives han som en ond og ulydig konge. Det er kun på grund af at David gjorde ret at Gud lader Abijas søn blive konge efter ham. I Kron. be¬skrives hans sejr over Jeroboam, men indet om hans ulydighed imod Herren.

 1. Kong. 15,1-8. 2 Krøn. 13. Müller s. 13.

 

ASA  908-868 (914-874)

Asa var ofte i krig med Basha af Israel. Han følte sig ef-terhånden så truet at han måt¬te indgå samarbejde med Aram. I følge Deut. var han en god og lydig konge. Han hugge de Asherastøtterne om; men han fjernede dog ikke offrehøjene.

I Kron. beskrives han også som en god og lydig konge. I 2 Krøn. 14,4 står endvidere at offrehøjene forsvandt; men se- nere i Krøn. 15,16 står at de ikke forsvandt i Israel. De sidste v. i Krøn. 15 ligner en afskridt af Deut. I sine sidste år var Asa lam i benene, han veg dog ikke fra Herren af den grund. I Kron. bliver han fordømt af profeten Hanani på grund af sit samarbejde med syerne og han lover han mere krig. Fra den tid bliver Asas styre mer og mere grusom i følge Kron.

1. Kong. 15,9-24. 2. Krøn. 14-16. Müller s. 41.

 

JOSAFAT 868-47 (874-50)

Josafats regeringstid var en opgangstid for Juda. Han deltog i ofte i slag med Israels kong Akab og senere med dennes søn Joram. Der står i Deut. at Edom var uden konge under Josafat; men ikke noget at han underlagde dem. Der står dog at Edom frigjorde sig under hans søns Jorams regering. 

 I følge GT. var han med i det slag hvor Akab blev dræbt. I Deut. beskrives han som en god konge der gjorde hvad der var ret i Herrens øjne. Han fjernede dog ikke offerhøjene. I Kron. beskrives han også positivt og her står at han også fjerne¬de offerhøjene og Asherapælene. Josafat fremhæves især i Kron. for sin religiøse, administrative og militær indsats.

 1. Kong. 22,41-51. 2. Kong 3,7. 2. Krøn 17-21,4. Müller s. 229-30. Strange og Biørn s. 36. 

 

JORAM 847-45 (850-43)

 Joram blev gift med Akabs datter Atalja, hvilket førte til at Ba'al kulten kom til Jerusalem. Under Joram river Edom sig løs fra Juda. Han forsøger at genfinde det; men det havde nær kostet ham hans liv.

Joram skildres negativt i Deut., det skyldes især hans ægteskab med Atalja. Det er kun for Davids skyld Herren ikke vil ødelægge Jerusalem.

 I Kron. minder skildringen om den i Deut., der er dog den tilføjelse at filisterne og araberne angriber Juda. De tager alle rigdomme med sig fra kongens palads. De tager endvidere hans hustruer og børn til fange, den eneste af sønnerne der undslipper er Joakaz. Joram selv ram¬mes af en sygdom i maven og dør 2 år efter under svære smerter.

1. Kong. 22,51. 2 Kong. 8,16-24. 2. Krøn. 21,5-19. Müller s. 229. Strange og Biørn s. 36-37.

 

AKAZJA 845 (843-42)

 Akazja (Ahazja) fulgte med Joram af Israel i krig mod aramærene. Han bliver sammen med Joram dræbt af Jehu. Han bliver bedømt negativt af både Deut. og Kron., hvad nok skyldes at han er søn af Jersabels datter Atalja.

2. Kong. 8,25-29; 9,24 ff. 2. Krøn. 22,1-9. Müller s.19.

 

ATALJA 845-40 (842-37)

Atalja var Akazjas mor, og er dem eneste regerende dronning Juda har haft. Efter at hendes søns død udrydde hun kongeslægten i Juda. Det lykkes dog at skjule Akazjas søn Joash, som holdes skjult i templet. Hun indføre Ba'al kulten i Juda.

Hun bliver dræbt af de Jahve tro præster som holder Joash skjult.

2. Kong 11. 2. Krøn. 22,10-23, 21. Müller s. 45. Stran¬ge og Biørn s. 37-38.

 

JOASH 840-01 (836-797)

Joash (Joas) blev konge som 7-årige, efter at hans farmor Atalja var blevet myrdet. Kuppet imod Atalja blev ledet af præsten Jojada. Sammen med Jojada istandsatte Joash templet. Samtidig udryddede han

Ba'al kulten i Juda. Offerhøjene forsvandt dog ikke. Det er som om hans styre forfalder efter præstens Jojada død. Da begynder der igen at snige sig hedenske skikke ind i Juda. Det kommer især til udtryk i Kron. Det er under Joash at præsten Zakarias bliver dræbt mellem templet og alteret, som det er referet i

Matt. 23,35.  Han bliver dræbt af signe egne folk, efter at være såret i et slag imod aramæerne. I Kron. tillægges hans død hans styres forfald i hans sidste år. Det er forholdsvis lidt man ved om Joash og historisk er han en ret ubetydelig konge. Der står dog forholdsvis meget om ham i GT.

Derimod står der som sagt meget lidt i GT. om en så betydningsfuld konge i Nordriget som Omri. Det viser at der ligger en bestemt idé eller sagt med et andet ord teologi bag redaktionen af GT.

 2. Kong. 11-12. 2. krøn. 24. Müller s. 221. Strange og Biørn s. 38; 64.

 

AMASJA 801-787 (797-69)

Amasja (Amazja) besejrer edomiterne. Han slipper dog ikke godt fra en udfordring fra Is-raels kong Joash. Jerusalen bliver plyndret af Joash. Amasja bliver dræbt kort efter af en sammensværgelse. I Deut. står ganske vist at han bliver dræbt 15 år efter Joashs død, det er dog næppe rigtigt. Der ses dog af årstallene at der er forskellige opfattelser blandt forskerne i oversigten Nielsens fremstilling (s. 156-57) er begge uligheder med.

 I Deut. bedømmes han nogenlunde positivt, om end han ikke var som sin forrædere David. I Krom. begrundes sammensværgelsen imod han, med at han begyndte at vige fra Herren.

 2. Kong 14,1-22. 2. Krøn 25. Müller s. 25. Strange og Biørn s. 39.

 

UZZIJA 877-44 (769-41) 

Uzzija kaldes nogle steder i Deut. for Amasja (Amazja). I Kron. og profeterne og et enkelt sted i Deut. 15,13 kaldes han Uzzija. Under Uzzija kommer Juda på fode igen. Jerusalems mure bliver genopbygget, hæren bliver genopbygget og handlen blomster. I slutningen af hans regeringstid bliver han ramt af spedalskhed. Han bedømmes godt i både Deut. og Kron. I Kron. tillægges hans spedalskhed dog at han tillod sig at brænde røgelse af i templet røgelsesalter, det tilkommer kun præsterne og det kommer til et sammenstød mellem præsten Azarja og Uzzija. Det var i Uzzijas dødsår profeten Esajas fik sin kaldelse.

 2. Kong. 14,19-22; 15,1-7; 15,13. 2. Krøn. 26,1-23. Es. 1,1; 6,1. Hos. 1,1. Am. 1,1. Müller s. 456. Strange og Biørn s. 39.

 

JOTAM 744-36 (741-34)

Jotams kogetid begyndte endelig omkring år 750, da hans fars sygdom, gjorde det umulig for ham at regere. Jotam havde nogle enkle kampe med ammoniterne, ellers var hans periode fredelig. Det fik dog en ende da den syrisk-efraimitiske krig brød ud. I denne krig søgte Israel og Aram at tvinge Juda ind i et forbund imod Assyrien. Under denne lykkes det pro-asyriske kræfter at få sat Jotam søn Akas på tronen i Juda. Jotam fik dog lov til at leve videre. Det var under den syrisk-efraimitiske krig profeterne Esajas og Mika begyndte at virke. Jotam skildres positivt i både Deut. og Kron.; men folket handlede forsat fordærvet, og i Kron. står at han ikke kom i templet, men begge steder står at han byggede den øver porti templet.

2. Kong. 15,5; 32-38. 2. Krøn.27. Es. 1,1; 7,1. Hos. 1,1. Mika. 1,1. Müller s. 234; 426.Strange og Biørn s. 39.

 

AKAZ 736-15 (734-15) 

Akas var konge i en af Judas mest kritiske perioder. Han var under pres fra Israel og Syrien, som efter år 838 var vasalstater under Assyrien. Han søgte dog at føre en neutralitetspolitik. Han blev dog af Israel tvunget ind i den syrisk-eframiitiske krig i årene 734-32., for at hjælpe den i deres opgør med Assyrien. For at blive fri for det indgik han et frivilligt vasalforhold unde Assyrien. Det endte med at det meste af Israel blev en Assyrisk provins. Akaz blev muligvis i året 728 efterfulgt af sin søn Hizkija på grund af sygdom.

 Akaz var en særdeles ond konge i følge både Deut. og Kron. Han ofrede end dog sin egen søn i hedenske skikke, som fremmede folkeslag der kom på grund af krigen førte med sig. Akaz bedømmes også negativt af profeten Esajas.

2. Kong 16. 2. Krøn. 28 Es. 7. Hos. 1,1. Mika. 1,1. Müller s. 20. Strange og Biørn s. 39. Nielsen s. 34-35.

 

HIZKIJA 715-696 (715-697)

Hizkija (Ezekias) var vasal under Assyerne. Han prøver 2 gange at gøre oprør imod dem, der var i årene 713-11 og 705¬01. Det lykkes dog ikke. Den 2. gang han prøver er det kun Jerusalem der ikke er besat af Assyerne. Det var den Assyriske konge Sankerib som havde omringet byen. I følge assyriske kongens egene annaler købte Hizkija Jerusalem fri ved at betale Sankerib et tribut.

Det står også i Deut., men ikke i Kron. og Esajas versioner. Der står dog videre i Deut. at Sankerib alligevel belejrede Jesusalen. Hizkija blev dog af profeten Esajas opfordret til at holde ud. Den næste nat sendte Herren sin dræberengel ind i Sankeribs lejr. Han brød derefter op og vendte tilbage til Nineve. den sidste beretning er med i alle 3 Bibelversioner. Det eneste der er historisk sikkert er at Jerusalem ikke blev indtaget.

De Bibelske beretninger er nok overdrevet; men Sankerib kan også have pyntet på sine annaler. Begge beretninger kan være smykket. Det at Hizkija betalte tribut er dog med i en af de Bibelske beretninger.

 Hizkija er især blevet kendt for sin tempelreform. Den bliver især beskrevet i Deut. Han fjerner både Ashera-pælene, offerhøjen og Moses kobberslange fra templet, den sidste var folket begyndt at tænde offerild ved. I Kron. begynder Hizkija også at fejre påsken igen, i Deut. sker det først under den 2 store reformkonge Josija. Af de 2 store reformkonger er der en tendens til at i Deut. er Josia den største, meden Hizkija er den største i Kron.

 Hizkija navn er også knyttet til den 600 m lange vandforsyningstunnel som skulle sikker Jerusalem vand under en belejring. Tunnelen blev tilfældigvis opdaget i 1880 og er nu udgravet. Hizkija er også kendt fra assyriske tekster.

2. Kong. 18-20. 2. Krøn. 29-32. Es. 36-39. Hos. 1,1. Mika. 1,1. Müller s. 126-27. Strange og Biørn s. 42-43. Lemche s. 63; 110-11; 142; 217. Nielsen s. 35-36.

 

MANASSE 692-42 (697-42)

Manasse blev som 12-årig regnet som medregnet til hans fader Hizkija. Han var den konge der regerede længst i Juda. Han var vasal under Assyrien og han opfyldte sine forpligtelser som vasal. Manasses regeringstid var præget af fred og økonomisk orden.

 Manasse dømmes især i Deut. meget hård. Han er den af Judas konger som får den hårdeste dom. Det skyldes at han opstiller Ba'al alter og asjera-støtter. Han tillader i det hele taget alskens afgudsdyrkelse. Han tillod også menneskeofring, om end sin egen søn. Det kunne dog være en nødvendighed som assyrisk vasal. I følge traditionen blev profeten Esajas henrettet af Manasse ved gennem savning. Hebr. 11,37 kan måske være en henvisning til det.       I Kron. beskrives han ligeså grufuld; men efter at han havde være taget til fange af Assyr kongen og ført til Babylon. Der ydmygede han sig for Herren, så han blev frigivet. Da han vendte tilbage fjernede han de fremmede guder fra templet. Det giver Kron. som den eneste grund for hans lange regeringstid. Der står intet i Deut. om at han blev ført til Babylon, og heller intet om at han omvendte sig.

I de apokryfetiske skrifter findes Manasses bøn. Det skulle være den bøn han ydmygede sig for Herren med.

2. Kong. 21,1-18. 2. Krøn. 33,1-20. Jer. 15,4. Müller s. 286-87. Strange og Biørn s. 45. Nielsen s. 36.

 

AMON 641-40 (642-40)

Amon bedømmes lige så dårligt som sin fader. Han bliver myrdet, men folket sørger dog for at hans søn Josija bliver konge efter ham.

2. Kong. 21,18-26. 2. Krøn. 33,21-25. Müller s. 26.

 

JOSIJA 639-09 (640-09)

Josija (Josias) blev konge som 8 årig, og de første år af hans regering ved man ikke meget om. Han var den anden af de 2 store reformkonger i Juda. Under Josija var Assyrien inde i en svaghedsperiode. Den udnyttede han til at gennemføre en frigørelsens politik overfør assyrerne. Han fjernede bl.a. de assyriske kultsymboler. Han eroderede også dele af det tidligere Israel, bl.a. Betel og Samaria. Han havde dog forregnet sig med hensyn til Ægypten, som var blevet en stormagt efter Assyrien. Han falder i et slag imod Ægypterne.

 Det Jusija er kendt for i de Bibelske skrifter er hans store tempelreform. Han sætter en omfattende istandsættelse af templet i gang. Under den istandsættelse finder ypperstepræsten Hilkija en lovbog i templet. Denne lovbog mener mange er identisk med 5. Mos. Der kan dog være en konstruktion deutronomisterne har lavet for at give loven autoritet. Fundet af denne lovbog gjorde at Josija kunne se hvor langt de var kommet fra Herren. Han fik fjernet alle offerhøjene og Ashera-pælene. Derefter indførte han påsken igen, det var ikke sket siden dommernes dage. I Kron. indføres påsken allerede under den 1. store reformkonge Hizijka. I Kron. er der som som sagt en tendens til at Hizijka er den største af de 2 reformkonger, Medens Josija er den største i Deut. I Kron. tillægges Josijas død under slaget med ægypterne også at han til sidst svigtede Herren.

 Under Josija virkede profeterne Jeremias og Sefanias (Zefanias). Måske stammer profeten Habarkkuk også fra den tid. Josijas tempelreform blev grundlaget for jødedommen.

2. Kong. 22-23. 2. Krøn. 34-35. Jer. 1,2; 3,6-25; 22. Sef. 1,1. Müller s. 232. Strange og Biørn s. 46-47. Lemche s. 111; 144-45. Nielsen s. 37.

 

JOAKAZ 609 (609)

Joakaz (Joahaz) kaldes nogle steder Sjallum. Han blev udnævnt til konge under det slag hvor hans fader Josija blev dræbt. Han blev dog efter 3 mdr. taget til fange af ægypterne. Hen døde i deres fangenskab. Joakaz skildres negativt hos Deut. og Jeremias.

2. Kong. 23,31-35 2. Krøn. 36,1-4. Jer. 22,11-17. Müller s.220.

 

JOJAKIM 608-598 (609-598)

Jojakim var broder til Joakaz. Han blev udnævnt af ægypterne og var lydkonge under dem. Han måtte dog efter få år underkaste sig babylonierne. Han forsøger at gøre oprør; men Jerusalem bliver belejret og falder. Jojakim døde dog inden Jerusalem falder. Han skildres negativt i både Deut. og kron. I Deut. siges at han kom til at undgælde for Manasses synd.

 2. Kong. 23,36-24,7. 2. Krøn. 36,5-8. Jer. 22,18-23; 46,2. Müller s. 227.

 

JOJAKIN 598-97 (598)

Jojakin var søn af Jojakim. Han kaldes hos Jeremias Jekonja. Jojakin blev konge under Jerusalems belejring. Han overgav sig efter 3 mdr. belejring. Han bliver sammen med de ledende i Jerusalem ført til fangenskab i Babylon, hvor han holdes i mildt fangenskab. Han bliver senere frigivet.  Jojakin skildres negativt i både Deut. og Kron.

2. Kong. 24,18-17. 2. Krøn. 36,9-10. Jer. 22, 24-30; 37,1; 52,31-34. Müller s. 227-28. Strange og Biørn s. 49.

 

SIDKIJA 597-87 (598-87)

Sidkija (Zedekias) hed endelig Mattanja, men hans navn ændres. Han var Jojakins farbroder og gøres til lydkonge af babylonierkongen Nebukadnezar. Profeten Jeremias tilråder han at være lydig over for Nebukadnezar. Han gør dog oprør,  hvorefter han føres til Babylon. Der bliver hans sønner henrettet, og han får selv øjnene stukket ud. Med Sidkija falder Juda, og den største del af befolkningen føres til Babylon i eksil. Sidkija skildres negativ i begge historieværker.

2. Kong.24,18-25,21. 2. Krøn. 36,11-21. Jer. 21,1 ff.; 28; 32; 34; 37-39,10, 52,1-30. Müller s. 467. Strange og Biørn s. 49-52. Nielsen s. 38.