Indledning

De historiske skrifter i GT. er delt op i 3 historie­vær­ker. Det første kaldes Tetrateuken, som omfatter 1-4 Mos. Det omfatter perioden fra verdens skabelse, til lige inden indvandringen i Kanaan. Det menes affattet under babyloniske eksil; som varede fra år 587 f. Krf. til år 539 f. Krf. Det næsten historieværkkaldes Det Deuteronomistiske Histo­ri­eværk, forkortet Deut., det omfatter 5. Mos., Jos., Dom., 1. og 2. Sam. og 1. og 2. Kong. Det omfatter perioden fra lige inden indvandringen i Kanaan til Juda rigets fald i år 587 f.Krf. Det menes også affattet under det babyloniske eksil; men af en anden person eller gruppe end Tetraeua­ken. Det sidste kaldes Det Kronisti­ske Historieværk, forkortet Kron., det omfatter 1. og 2. Krøn., Ezra og Neh. Bøger. Det omfatter perioden fra Adam til omkring 4-300 år f. Krf. Tiden fra Adam til Saul er dog kun en lang slægtstavle, der omfatter de første 9 Kap. Det menes affattet efter eksilet mellem årene 4-200 f. Krf.

I den oversigt over Israels og Judas konger der det kun Deut. og Kron. der er aktuel. De er skrevet ud fra hver sit historiesyn.

Historiesynet i Deut. findes kort gengivet i 5. Mos. 26,5-9. Det lyder i korte træk: Udvandring - Pagtslutningen - Forfaldet - Straffen - Formaning - Omvendelse - Frelse - Genoprettelse. Historiesynet kan være konstrueret i Babylon for at "legitimer" eksilet. Det var i den periode jødedommen opstod, for folket havde kun mulighed for at vende tilbage hvis de omvendte sig. Derfor begyndte de igen at vende sig mod Herren. Straffen i Deut. er kollektiv.

 I Kron. er historiesynet anderledes. Det er affattet efter eksilet og skal derfor ikke "legitimer" eksilet. Det bærre derimod præg af at jødedommen er konsolideret. Det er vigtigt at slægten føres tilbage til Adam. Den beskriver meget omkring tempeltjenesten. Den har også et andet syn på synden, som var kollektiv i Deut. I Kron. er synden individuel, det gælder også for kongerne. Hvis en ond konge får en lang regeringstid, er det fordi han omvendte sig, Eks. Manasse. Og hvis en god konge fik en kort regeringstid, eller blev ramt af sygdom eller faldt i et slag, så var det fordi han på et tidspunkt svigtede Herren, eks. Uzzija og Josija. Det syn på at sygdom er selvforskyldt er også gængs jødisk opfattelse i NT. En ting ved Kron. er at den kun beskriver Judas konger, Israels konger nævner kun hvis de har været i krig eller deltaget i slag sammen med Judas konger. Det kan skyldes at Samaritanerne på affattelse tidspunktet var bosat i Israels område. De opstod ved at Israels befolkning blev blandet med fremmede efter Israels fald i året 722 f. Krf. Uoverensstemmelserne mellem de 2 befolkninger er også kendt fra NT. Den vigtigste kilde til Kron. er Deut., nogle steder er teksterne ens. Det er dog andre steder foretaget store redaktioner i Kron. Et eks. er at Davids affære med Batseba ikke er omtalt i Kron., der står David som den fejlfri konge. De 2 forskellige historiesyn kommer til udtryk i bedømmelse af kongerne efter Rigets deling i år 926 f. Krf. Det er de 2 for­skellige historiesyn jeg vil sammenligne med det historisk kritiske i denne oversigt.

Med hensyn til fastsættelse af årstallene, er de i Deut. relateret til hinanden. Det er både med hensyn til hvor mange år vedkommende konge regerede og hvor mange år efter sidste tronskifte i det andet rige, eks. "I Judas Kong Akaz' tolvte regeringsår blev Hosea, Elas søn konge over Israel i Samaria, og han regerede i ni år." (2. kong. 17,1). På den måde er det mulig at bestemme årstallene relativt.

En anden kilde er den fra nabostater og der er de slag de udkæmpede med enten Israel eller Juda vigtige. De lande lavede nemlig også årslister. Et slag er faldet sammen med en solformørkelse som ved beregninger kan henføres til 763. f. Krf. Derved er der et absolut grundlag at gå ud fra. Der er dog forske på årstallene i de for­skellige bøger. Jeg har valgt de 2 der er størst forskel på De første er fra Müller bog og det i parentesen er fra Lemches fremstilling. Årstallene i de 2 andre fremstillinger i litteraturlisten et tættest ved Lemches fremstilling. Der er dog i alle fremstillinger enighed om årstallet for begge rigers fald. 

Med hensyn til arvefølgen gælder for Judas vedkommende at alle konger med en enkelt undtagelse er af Davids og Salomos slægt. Selv om en konge blev myrdet ved et kup, så kom hans søn eller broder til. Den eneste undtagelse er dronning Atalja; men efter hende kom slægten tilbage. Hvis der ikke er nævnt andet er kongerne for Judas ved­kommende søn af den forgårdene. Med hensyn til Israel var der flere dynastier, og der er slægtsforholdet nævnt ved hver enkelt.

Der er efter hver konge henvisning til de skriftsteder hvor de er beskrevet, endvidere er der henvisning til den øvrige litteratur. Sted og personnavne er staver som de står i 1993 oversættelsen. De navne som staves anderledes i 1931 oversættelsen står i parentes første gang navnet nævnes. Da jeg ikke på siden kan lave det i 2 spalter, laver jeg to sider, en med kongerne fra Juda (Sydriget) og fra Samaria (Nordriget). Derfor er her en oversigt over begge rigers konger.

 

Saul             1025-1005

David          1005-965

Salomo        965-926

 

Judas Konger                                                         Israels konger   

Rehabeam     926-10 (932-16)                                 Jeroboram    926-07 (932-11)

Abija             910-08 (916-14)                                 Nadab           907-06 (911-10)

Asa               908-868 (914-874)                              Basha           906-883 (910-887)

                                                                                  Ela               883-82 (887-86)

                                                                                  Zimri           882 (886)

                                                                                 Tibni             882-78 (886-82)

                                                                                  Omri            882-71 (886-75)

Jo¬safats      868-47 (874-50)                                  Akab            871-52 (875-54)

                                                                                 Akazja          852-51 (854-53)

                                                                                 Joram           851-45 (850-43)

Joram           847-45 (850-43)                                 Jehu              845-18 (842-15)

Akazja         845 (843-42)

Atalja          845-40 (842-37)                                  Joakaz          818-02 (815-799)

Joash           840-01 (836-797)

Amasja       801-787 (797-69)                                Joash             802-787 (799-84)

Uzzija         877-44 (769-41)                                  Jeroboam 2.  787-47 (784-53)

                                                                                Zekarja          747 (753-52)

                                                                                Sallum           747 (752-51)

Jotams        744-36 (741-34)                                  Menahem      747-38 (751-42)

Jotams        744-36 (741-34)                                  Pekaja            737-36 (742-41)

                                                                                Peka               735-32 (741-30)

Akas           736-15 (734-15                                   Hosea             731-22 (730-22)

Hizkija       715-696 (715-697)

Manasse     692-42 (697-42)

Amon         641-40 (642-40)

Josija          639-09 (640-09)

Joakaz        609 (609)

Jojakim      608-598 (609-598)

Jojakin       598-97 (598)

Sidkija       597-87 (598-87)