TILLÆG

Eksempel på originaludgave af Nu rinder solen op:

De stærke Jyder brugte meget Kingos Salmebog. Kingo virkede somsagt i slutningen af ortodoksien. Det var i den periode bodsortodoksien var fremtrædende. I den periode var der både en stærk forsynstro, men samtidig en angst for Djævlen. Ved anger og tro vil Gud frelse mennesket, det kommer til udtryk i Kingos salmer. De havde en speciel opbygning. De startede med en lovprisning, enten for natten hvis det var en morgensang, eller for dagen hvis det var en aftensang. Dernæst handlede de om kald og stand, som man skulle tjene Gud i. Derefter fulgte en lovprisning af kirken, kongen og landet. Tilslut endte de med, at man kom hjem til Gud, det var endemålet og frelse fra den jordiske pine. Det skal hertil bemærkes at ortodoksien var en periode med store krige og pesten hærgede. Det kan måske forklare periodens stærke betoning af det hinsides. Den følgende originaludgave af Nu rinder solen op er fra Aandelige Siunge-Koor, udgivet af A. E. Sibbersen København 1931 s. 90-95.

Dend Siette Morgen-Sang

1 .
Nu rinder Solen op
Af Øster-lide
Forgylder Klippens Top
Og Biergets Side,
Vær Glad, min Siel, og lad din Stemme Klinge
Stig op fra Jordens Bo,
Og lad din Tak og Tro
Til himlen svinge

2.
Utallig saa som sand
Og uden maade,
Som Hafsens dybe Vand
Er HErrens Naade,
Som hand mit Hoved daglig overgyder:
Hver Morgen i min Skaal
En Nåde uden Maal
Til mig nedflyder.

3.
En Orm er jeg og svag.
Ja fod til Moye.
Dog har min GUd behag,
At hand sit oye
Til Varetægt vil paa mig Arme sætte,
At jeg hver Morgen skal
Udi hans Naadis Val
Min Tro oprætte.

4.
Hand har i denne Nat
Med Engle-Skare
Mit Hus og Hiem omsat,
At ingen Fare
Har rammet mig og min’ i nogen naade.
Men jeg er frelst og frj
Fra dødens mørke Stj,
og Siæle-vaade.

5.
Jeg har min Forlighed
og mine Lemmer
Af ingen Smerte ved
Som dennem klemmer,
Og Herrens Aand i mig sit Vidne giver,
At jeg GUds kiere Søn
Formedelst Christi Bøn,
Fremdelis bliver.

6.
Min Siæl, vær frisk og glad
Lad sorgen fare,
Dit Legems Blomster-blad
Skal GUd bevare:
Hans skal i Dag mig give Kraft og Styrke
Jeg i mit Kald og Stand
Min GUd og Fader kand
Tilbørlig dørke.

7.
GUd legge Haand i Haand
Med mig, og giver
Sin gode Hellig Aand
Mit kald at drive,
Velsigne mig, O GUd, udaf det Høye!
Gid jeg hver dag og tid
I GUd og i min Flid
Mig lader nøye,

8.
Lad Synden mig i Dag
Ey slet forblinde,
At jeg min GUds behag
Kand ræt besinde:
Men om min Fod gaar vild og sig mon støde
Da vend, O GUd, mig om,
Og gak ey strax til Dom
For Svagheds Brøde.

9.
Du bedst min Tarv og Trang
O HErre kiender,
Tilmed er Lykkens Gang
I dine Hænder,
Og hvad mig tiener best i alle maader
Du det tilforns seer!
Min Siæl hvad vilt du meer?
Lad GUd kun raade.

10.
For min Børn og Sæd
Om jeg vil sørge,
Om jeg hver Tjme græd,
Og vilde spørge:
Hvor skulle de sit Brød og Lykke tage?
GUd lever jo endnu!
Hand kommer dem ihu,
De skal ey klage.

11.
Skal jeg paa Jord og Land
For Brødet svede:
Skal jeg paa vilden Strande
Mit Brød oplede:
Skal jeg mit Sverd for GUd og Brød omspende:
Dog er jeg vis oppaa
Min GUd skal med mig gaa,
Min Tarv at sende.

12.
GUd lad mig denne Dag
I Dyd opstige,
Lad Siælen faa en Smag
Paa Himmerige,
Lad mig min Hu til Verden aldrig bøje,
Men i min dybe Suk
Og Knæfalds ydmyg Buk
Til GUd ophøje.

13.
O GUd bær omhu for
Din Kirkis Gode!
Giv Hende glade Kor.
Sæt dend paa Fode:
Lad Anti-Christen dog med ald omstødis
Og hans skinhellige Pak
Med deris falske Snak,
I Grund forødis

14.
Lad Kongen glæde sig,
J GUd alleene,
Og hvad hand beder dig
Dy ey formeene:
Giv Kongens Huus mangfoldig ær’ og lykke,
Og sæt ham paa din Haand,
Med Kierlighedens Baand
Som Gylden Smykke.

15.
Lad landet deylig staa
Af Frugt og Grøde,
Lad Sandhed Fremgang faa
Og Retten møde:
GUd giver mig deel med alle andre,
Indtil jeg hos min Grav
Nedlegge skal min Stav
Og heden vandre.

16.
Saa skal jeg gode Nat
Med glæde sige,
Min GUd mig tager fat,
Naar jeg skal stige
Ned udi Dødsens Dal og Gravens Giemme
Da faar jeg Trøst og Raad:
Da endis Suk og Graad
Med Engle Stemme.