DEN SENERE UDVIKLING

 Da de første stridigheder mellem de vakte og myndighederne var overstået, indgik de vakte en

skriftlig "overenskomst", som de kaldte for Forbundsdokumentet. Vi vil se på hvordan de lavede det, samt hvor dets underskriver kom fra. Vi vil så se på udviklingen i Øster Snede sogn, som var det eneste sogn, hvor de vakte fik majoritet. Det bære nok en del af skylden for at de fik deres religionsfrihed 10 år før det øverige land. Til slut vil vi se på de friskoler, de vakte dannede, som siden blev kendt som De stærke Jyders skoler, og som blev deres kendetegn udadtil, og deres samlingspunkt indadtil.

 Forbundsdokumentet

 Den 13 juni 1824 mødte en del af de vakte på Mathias Nielsens gård, Ikjærgård i Rårup, for at underskrive et dokument, 1) som var udformet af Mathias Nielsen. Der stod bl.a.:

 "I den hellige Trefoldigheds Navn har vi Undertegnede med Gud og hverandre indgået en pagt, da der desværre falsk læredom opkommer mere og mere i denne sidste Verdens ond Tid, og Guds rene Lærdom forfalskes, ligesom en Vandstrøm overskylder hele Landet, da forene vi os hermed i en Hjertens Guds kærlighed... så lover og forbinder vi os herved for Guds allerhelligste Ansigt at forblive ved Guds rene Ord og Luthers Lærdom og derved skille os fra den nyopkomne Lærsætning, hvor der læres, at vi ved vore Dyd og gode Gierninger skal stræbe at forhverve os Guds Naade og Venskab..." (Jakobsen s. 115).

Det er især rationalismens morallære, der gøres op med i forbundsdokumentet. Dokumentet var endvidere en bekendelse til Luthers lære. Det er også et spørgsmål, om det ikke gøres op med pietismens gerningsretfærdighed. Her kommer vi igen ind på sammenhænget, imellem rationalismen og pietismen, da der kan spørges om hvad forskellen er på rationalismens morallære og pietismens gerningsretfærdighed? De er begge præget af individualismen og dermed menneskets egen formåen. Forbundsdokumentet peger også hen imod den lutherske ortodoksi.

Af underskriver var bl.a. Hans Nielsen Smed, Mathias Nielsen og Therkel Pedersen. Der var ingen underskriver fra Uldum/Langskov, det kan tyde på at Peder Frandsens kreds enten var blevet formindsket, eller gået over til Brødremenighed. Peder Lauersen var heller ikke medunderskriver, fra Rårup var kun Mathias Nielsen og en anden gårdmand. Mathias Nielsen havde som sagt, længe søgt de vakte i Korning, hvor de fleste navne var fra. Af underskriver var også 3 ægtepar fra Gammel Sole, der er første gang der i vækkelsens historie spores navne fra Øster Snede sogn. Der kom efterhånden flere underskriver til, og de pegede hen imod Øster Snede sogn. Efter underskrivelsen af forbundsdokumentet, ser det ud til at vækkelsen udvikler sig i Øster Snede sogn, som siden blev De stærke Jyders højborg. Det at der var så få navne fra Rårup kan tyde på at vækkelsen var faldet til ro der.

Forbundsdokumentet blev indtil 1982 opbevaret på Ikjærgård; men blev det år skænket til den da nyoprettede mindestue for De stærke Jyder, af Ikjærgårds daværende ejer Knud Ikjær . 2)

Udviklingen i Øster Snede sogn

 Mange efterkommer af de vakte, flyttede til Gammel Sole og Øster Snede. 3) De blev som sagt siden kaldt De stærke Jyder, eller De Gammelstærke, de sidste navn blev ofte brugt på egnene.

Der kan være to grunde til at vækkelsen udviklede sig i Øster Snede sogn. Den ene er at der op til sidst i 1700 tallet, havde været en pietistisk præst, pastor Selmer 4) der, han havde virket ca. 20 år ind i rationalismens tid. Den anden grund kan være at mange fra Korning og Rårup flyttede til sognet. Der er man i sognet, som kan føre deres slægt tilbage, til de to sogne, mange kan endda direkte til Hans Nielsen Smed.

I 1817 blev der gjort forsøg på at indføre Den Evangelisk Kristelige Salmebog, i Øster Snede kirke det lykkes ikke, og helt op til 1966 blev Kingos Salmebog brugt hver anden søndag i Øster Snede kirke. 5)

I Øster Snede sogn var det også lærebogsstriden, som blev den mest langvarige. De vakte i Øster Snede havde længe sendt deres børn til konfirmationsforberedelse i Rårup hos pastor Bechmann. Det gjorde præsten i sognet, pastor Mossin,

6) biskoppen opmærksom på. Det førte til at pastor Bechmann, modtog den i teksten tidliger citerede skrivelse, om at han ikke måtte konfirmere udensognsbørn. Samme år kom der i Øster Snede en kapellan, som var mere imødekomme over for de vakte.

En af forkæmperne for de vakte, i Øster Snede var Mads Andersen.

7) Han var en af de få fra Øster Snede sogn, som fra starten havde underskrevet forbundsdokumentet. Han havde holdt, sine børn hjemme fra skolen, på trods af at det blev pålagt ham, at de skulle gå i skole.

Der var efterhånden flere at de vakte i Øster Snede, som holdt deres børn hjemme fra skole, og det på trods af mulkter og udpantninger. På den tid begyndte de vakte at sende ansøgninger ind til Kancelliet, om at få lov til oprette friskoler. I 1835 kom en ansøgning til kancelliet, med over 400 underskrifter. Kong Frederik d. 6

8) kom i 1838 på officielt besøg i Vejle. Mads Andersen fik ved den lejlighed audiens, kongen henviste dog til biskoppen.

De mange underskrifter som kancelliet, efterhånden modtog, var nok medvirkende til at myndighederne gav efter, det skete i en skrivelse af 15 januar 1839:  "Gav de vakte ret til selv at drage omsorg for deres børns religinos undervisning og at få dem konfmeret efter de "rette" bøger." (Jakobsen s. 124).  De vakte havde således fået deres religionsfrihed, 10 år før det øverige land, som fik religionsfrihed med grundloven i 1849.

I 1845-46 fik de vakte flertal i sogneforstanderskabet i Øster Snede,

9) de mente da også, at de havde ansvaret for at "verdens børn", blev undervist efter de rette bøger. De undersøgte bøgerne i sognets skoler og samlede de "skadelige" sammen. Det endte med en retsag, og under den, brændte de vakte, de bøger som de havde samlet sammen. De vakte blev dog ved retssagen udlukket as sogneforstanderskabet. I dette tilfælde tog de vakte den frihed, som de havde kæmpet så hårdt for og lige havde fået, for få år siden fra andre. Det er dog den eneste gang i De stærke Jyders historie, at de har forgrebet sig. Episoden viser dog , at de ikke altid var lige tolerante.

En anden episode som beretter, om De stærke Jyders kulturangst og intolerance, er en familie episode fra Gammel Sole. En ung mand Laust Laursen

10) havde i 1830´erne trodset sine forældre, han blev da sendt bort, han flyttede da hen til en morbroder i Jelling. Han kom siden ind på Jelling seminarium, da faderen hørte det blev han tosset. Han opsøgte sønnen og prøvede på at overtale ham, til at opgive studiet. Det vil han ikke, så brændte faderen hans bøger og slog hans violin istykker. Laust Laursen brød da med familien. Han blev siden lære og rejste til Sønderjylland, inden han rejste vil han dog sige farvel til familien. Da han kom hjem sagde hans broders kone til ham: "Ka do kom he’rut dit djævlens barn". Han så endvidere moderen sidde i stuen og græde. Laust Laursen blev først som gammel forliget med sine brodere.

Grunden til den kulturangst, som fremgår af ovenstående beretning, kan skyldes at vækkelsen efterhånden var stivnet. Begivenhederne i Øster Snede sogn ligger jo ca. 50 år senere, end de første i Uldum/Langskov. En anden grund kan være De Stærke Jyders rod den lutherske ortodoksi, hvor man skulle tjene Gud i sit kald og stand, man var der hvor man var sat og der blev man. De stærke Jyders rod i ortodoksien kom også frem i de friskoler de oprettede. De var længe om at ansætte seminarium uddannede lærere, det vil vi komme ind på i næste afsnit.

De stærke Jyders skoler

 De vakte havde fået deres religionsfrihed i 1839. Det næste krav der så fulgte, var den fulde ret til at danne deres egene skoler. De holdt stadig deres børn hjemme, under trusler om udpantninger mm. fra myndighedernes side. I 1841 gav kancelliet efter, og gav dem ret til at danne friskoler. 11) På det tidspunkt havde de allerede dannet 3 friskoler, eller privatskoler som De stærke Jyders skoler kaldes. Den første privatskole blev oprettet i Glattrup ved Rårup i 1839. I 1840 blev der oprettet privatskoler i Kragelund og Sindbjerglund. De 3 privatskoler var altså oprettet inden, de fik tilladelse hertil af myndighederne. De vakte havde dog længe undervist deres børn hjemme og en udtalelse fra justitsråd Withs til kancelliet i 1840 kunne have haft en positiv påvirkning på tilladelsen til, at danne privatskoler:

 "De havde holdt deres Børn hjemme fra Skolen, men derfor ikke forsømt deres Undervisning, ja jeg tøre endog paastaae, at de ere bedre undervist i de almindelige Skolevidenskaber end Børn i Almidelighed." (Jakobsen s. 133). Efter 1841 tog oprettelsen af privatskoler fart. De første som blev oprettet efter tilladelsen var Korning, Remmerslund og Gammel Sole. De forsatte helt ind i vort århundrede, den sidste som blev oprettet var Bøgballe i 1911. Til gengæld er det den eneste som eksister i dag. De stærke Jyder har haft skoler følgende steder:

Glattrup 1839 - 1875
Kragelund 1840 - 1963
Sindbjerglund 1840 - 1902
Remmreslund 1841 - 1945
Korning 1841 - 1942
Gammel Sole 1842 - 1965
Vindelev 1847 - 1867
Glattrup Mark 1849 - 1927
Lundum 1880 - 1920
Kragelund Fælle 1895 - 1948
Løsning 1906 - 1968
Bøgballe 1911 -                                                       


Hertil kommer at der i Bølling ved Egtved var en skole i nogle få år.
( Jakobsen s. 130).

Undervisningen i De stærke Jyders skoler var længe en gammeldags undervisning. De var længe om at indføre fag som geografi, historie og gymnastik. De fag vandt først indpas i skolerne, da de gik over til at få statsstøtte. I De stærke Jyders skoler blev bogstaverne, lært efter Luthers Katekismus. Læsning fandt sted efter Det nye Testamente og helst i så gammel oversættelse så mulig, i nogle tilfælde blev Frederik d. 2 oversættelse brugt. Der blev også brugt yngre oversættelser. På lokal arkivet i Løsning findes nogle eksemplar af 1740 oversættelsen, som er blevet genoptryket i 1918, til brug i skolerne. I de oversættelser står der nederst på titelbladet: "Med tilladelse af det kgl. Vajselhus udgivet af et konsortium i Gammelsole og Kragelund m.fl.". Fagene skrivning og regning var dog fuld på højde med kommuneskolernes, i de fag imponeredes den tilsynsførende ofte.

De stærke Jyder opretholdt i starten deres skoler uden statsstøtte. De var bange for offentlig indblanding. Det var først i vort århundrede, de gik over til at få statsstøtte og først da blev fag som historie og geografi mm. som sagt indført. Det skete dog ikke uden problemer, nogle forældre betragtede det, at børnene hørte om den nordiske mytologi som afgudsdyrkelse. Et andet problem var da de seminarieudannede lære begyndte at vinde indpas i De stærke Jyders skoler. I 1849 kom en seminarieudannet lære til Glattrup privatskole, 12) der skete da en splittelse af den skolekreds og en ny skole blev startet på Ikjærgård, den blev 10 år efter i 1859 flyttet til Glattrup og i 1886 til Glattrup mark, hvor den var til den blev lukket i 1927.

I Løsning havde De stærke Jyder deres skole til 1968, det var den næstsidste, da den blev nedlagt, var der kun Bøgballe tilbage. Privatskolen i Løsning havde den stedlige sognepræst som tilsynsførende. I årene 1960-66 var den senere, nu afdøde biskop i Viborg, Georg S. Geil sognepræst i Løsning /Korning. Han havde et godt forhold til privatskolen og har udtalt:

"Jeg glæder mig som tilsynsførende i Løsning privatskole over den positive vurdering, nyere kirkehistorie har givet det, der skete i sin tid, men endnu mere glæder jeg mig personligt over den solide kirkegang og den enestående lyshørhed i kirken, som altstemmen oprindlig skyldes noget, Gud gjorde mod disse slægter for efterhånden mange år siden".

(Christensen s. 63).Citatet stammer fra en artikel i Haderslev stiftbog årg. 1967, som er skrevet af den sidste lære ved Løsning privatskole Peder Christensen.

Den sidste af De stærke Jyders skoler som endnu eksister. er som sagt skolen i Bøgballe. Den er dog i dag en almindelig kristen friskole, med fuldt ud moderne undervisningsmidler.

___________

1. Jakobsen s. 115-119. Hegnsvad vækkelser s. 214-215.

2. Hansen s. 71-72.

3. Jakobsen s. 120-131

4. Johan Hermann Mathisen Selmer. Var i følge præstetavlen i Øster Snede kirke, præst der fra 1739 til 1780. Jakobsen s. 121.

5. Jakobsen s. 74 og 141.

6. Severin Ahlmann Mossin 1783-1862. Præst i Øster Snede 1832-53. Jakobsen s. 155.

7. Hansen s. 61-63. Jakobsen s. 122-123.

8. Med hensyn til kongebesøget er der divergenser. Hansen skriver 1838 s. 62. Jakobsen skriver 1835 s. 123.

9. Hansen s. 68-69. Jakobsen s. 125-126.

10. Hansen s. 71.

11. Jakobsen s. 131-141.

12. Hegnsvad Bjerre Herred. s. 393-394.