SALME OG LÆREBOGSSTRIDEN

Det store stridsspørgsmål for de vakte på Horsensegnen, var som sagt salme/lærebogsstiden, og ikke som mange andre steder i landet overtrædelse af konventikelplakten. De vakte var vant til at bruge Kingos salmebog og Pontoppidans forklaring til Luthers Katekismus. Da den Evangelisk Kristelige Salmebog udkom i 1798 og Balles Lærebog 1791, vil de vakte ikke bruge dem. De mente at de var for fornuftpræget. Det paradoksale var imidlertid, at biskop Balle 1)udgav de nye salme/lærebøger, for at forsvare kristendommen over for rationalismen. Han havde indset at med de gamle bøger havde kristendommen, ingen chance overfor rationalismen. Det var det samme som de vakte vil, at forsvare kristendommen over for rationalismen. Det viste sig bare at rationalismen ikke var slået igennem i alle befolkningskredse.

Vi vil se på nogle eksempler fra begge salmebøger, og derefter på nogle af de kritik punktér de havde imod lærebøgerne.

Eksempler på salmebogsstriden

Indførselen af de nye Salme/lærebøger var den væsentligste årsag til stridighederne mellem de vakte og myndighederne på Horsensegnen. De nye bøger blev dog ikke lovfæste ved udgivelsen, der var mulighed for at udgive dem hen ad vejen. De nye bøger var dog ikke årsag til vækkelsen, den havde været i gang inden de kom.

Vi hat i forrige afsnit, set et par eksempler på Kingos salmer; som er fra DDS. og dermed bearbejdet til vor tids sprog. En sådan bearbejdning, skete også med salmerne i den Evangelisk Kristelige Salmebog, da den udkom. De vakte mente da at budskabet i salmerne, var blevet udvande. Vi vil nu prøve at se på et eksempel:

"E.K.S. nr. 247:

Nu bør ei Synde mere
I Trældom holder mig.
Gud! Du skal mig reger,
Thi jeg tilhøre dig
Ved daaben jeg jo er
I Pakt med dig optaget,
Og der har jeg forsaget
De onde gierninger"

Kingo nr. 233:

Nu bør ei Synde mere
Med magt og Herredom
Udi mit Kjød regjer
Men daglig kastes om;
Thi i daaben er
Af Gud i naade taget
Har iden Pakt forsaget
Slet Satans gjerninger"

(Jakobsen s. 68).

En af de forskelle der springer i øjet, er linjerne om dåben, som begynder med linje 6. Her står pagt i EKS: og nåde i Kingos Salmebog. En pagt kan være tosidig, uden dog at den behøver at være det. Eks. var pakten på Sinaj tosidig, medens den Ny Testamentelige pakt ikke er. Så ordet pagt kan forstås på to måder, det kan ordet nåde derimod ikke. I ordet nåde betonens Guds handling helt klart. I linje 7-8 står ordet forsaget de onde gerninger i EKS. Det er her igen menneskets handling som betonens. I Kingos Salmebog er det en pagt der sletter Satans gerninger, her er ingen betoning af menneskets handling. Det er tydeligt at Den Evangeliske Kristelige, mere betonede den menneskelige dyd og gode gerninger. Eksemplet bære præg af humanistisk tankegang.

Et andet eksempel, fra EKS og Kingos Salmebog, som ganske vist ikke er skrevet af Kingo, for ikke alle salmer i den var af ham:

"EKS: nr.149:

"Jesu, dine dybe Vunder
Jeg vemodigt tænker paa
Og min rørte Siel begrunder,
Hvi du vilde saa!"

Kingo nr. 30:

"Jesu! dine dybe Vunder
og din smertefulde død
Trøster mig i alle stunder,
Udi Livs og Sjælens Nød"

(Jakobsen s. 72).

Her vil vi også se på DDS.s version:

"DDS. nr. 170 (199):

Jesus, dine dybe vunder
og din smertefulde død,
som din kærligheds vidunder,
trøster mig i al min nød;"
 

 

Her er det især linje 2, som springer i øjnene, hvor "din smertefulde død" helt er udeladt i Den Evangelisk Kirstelige Salmebog. I DDS. er "Din smertefulde død" kommet med igen kommet med igen; men her er med sproget mere nutidig. Det viser at en nutidig oversættelse godt kan bevare den oprindelige mening teksten. Versionen i Den Evangelisk Kristelige Salmebog er en direkte omfortolkning.

Et andet eksempel på EKS. er:

"Min bedste Del skal leve evigt"
"Din Jesus, priiser jeg af ganske Hjerte
Ved ord og Gjerninger de mig dyden lærte"
"... dig Frelser kan behage"
"Forstanden kinder Kald og Pligt
Men Hjertet er saa skrøblig"

(Jakobsen s. 70). 

 I det eksempel bliver dyden og gerningerne, endnu mere betonet især i linje 2 og 3, hvor det er Jesu ord der lære os dyden. I linje 1 står endivier min bedste del. De vakte mente ikke mennesket havde nogen god side, det bar kun rundt på "Den Gamle Adam".

På trods af at Den Evangelisk Kristelige Salmebog, var et velmente forsøg på at skabe en salmebog, som kunne blive et værn imod rationalismen. Det blev gjort ved at gøre indrømmelser til den. Det nå siger at være et mislykket forsøg. Den Evangelisk Kristelige Salmebog er nok den svageste salmebog Den danske Folkekirke har haft.

 

 Indvendinger imod Lærebogen

 Det andet store stridspunkt, de vakte havde med myndighederne, var overgangen til Balles Lærebog. Den udkom som sagt i 1791. Striden om den nye Lærebog, blev af længere varighed end salmebogsstriden.

En af de første som gjorde indsigelse imod Balles Lærebog, var Mathias Nielsen. Han havde følgende klagepunkter i et brev til Grundtvig:

 "1. Han indvender, at Balle undlader at omtale Djævlen , som om han ikke var til, medens Luthers lærdom advare imod Djævlens fristelser.

2. Dernæst påpeges, at Balle beklager mennesker manglende brug af forstanden til sund eftertanke (3. Kap §2). Men forstanden kan ikke bruges ret, før den er oplyst af Gud.

3. Balle lære endvider, at Helligånden virker med os til forbedring (5 Kap. §8), medens Luther siger, at det er Helligånden alene, der gør det.

4. Som det fjerde punkt angribes 6. Kap. §1, hvor Balle påstår, at vi ved fremgang i dyd og Gudsfrygt gøres duelige til at modtage saligheden, hvorimod Luther fremhæver, at vore salighed skyldes nåden alene.

5. Slutelig angribes 6.Kap. §2a, hvor der står, at man skal erhverve sig ære hos sine medmennesker, hvilket imødegås aj Jesu ord om, at de, der gør det, allerede har fået deres løn." (Thomsen s. 52. Jakobsen s. 83).

 

Mathias Nielsens klagepunkter er rettet imod, den menneskelige stræben efter at, at gøre sig fortjent hos Gud. Han fremhæver, at det eneste mennesket kan gøre, er at holde sig til nåden, som det ufortjent modtager ved troen.. Mathias Nielsens klagepunkter var af dogmatisk karakter.

En lignende klage blev i 1834 rettet til Amtsskoledirktionen i Vejle fra de vakte i Øster Snede sogn:

 "Der staaer ogsaa i lærebogen: vi maa tragte efter at vore Gud lige paa Ny og derfor daglig stræbe at tiltage i Kundskab som i retskaffenhed, at vi således kunde blive nye og bedre Mennesker. Dette er rent at forkaste baade Gud og hans Ord og Aand."

"Ligeledes staaer der ogsaa i Lærebogen: Vi haver ingen ret til at fordømme noget Menneske for sine urigtige Menningers Skyld, eller fordi de bekjender sig til en anden Religion. Skal vi da kalde enhver Rekigion for lige god..." (Jakobsen s. 84).

 

I klagepunkterne fra Øster Snede sogn var der en selvmodsigelse. Det første kritiser den menneskelige stræben, efter at gøre sig fortjent hos Gud, hvilket er i fuld overensstemmelse med Mathias Nielsens klagepunkter. I det andet klagepunkt anklager de Balles Lærebog for at den stiller alle religioner lige. Vi kan her spørge, om de så ikke indirekte alligevel vil gøre sig fortjent hos Gud. Det andet klagepunkt er i hvert fald ikke en betoning af Guds handling; men derimod menneskelig forsømmelse. Der skal dog knyttes den bemærkning, til den sidste klage fra Øster Snede sogn, at er fra et sent tidspunkt i vækkelsens forløb. Der er godt 40 år imellem de to klager, så der er sandsynligheden, for at vækkelsen var begyndt at stivne, da den sidste klage blev skrevet.

Peder Lauersen havde også indvendinger imod Balles Lærebog, han fremsatte 3 klagepunkter:

 "1. Pontoppidan holder sig nærmere til Bibelens egene udtryk end Balle. Som ekxempel nævnes at Ny Testamente og Pontoppidan kalder alle vantroens børn "verden". Balle taler her om ugude lighed, men det er et udtryk som skinhellige og farisæere let kan skubbe fra sig.

2. Pontoppidan er mere fuldstændig og detaljeret i angivelse af de ting, hvorved den selvsikre samvittighed skulle opvækkes.

3. Pontoppidan er minder tvetydig end Balle, idet han klart påpeger de forlystelser, som den kristne ikke kan tage del i. Balle er mere liberal på dette punkt." (Thomsen s. 26).

 

Peder Lauersens indvendinger er af mere etisk karakter. Her kommer hans mere pietistiske etik frem. Bl.a. fremhæver han det de kristne ikke må tage del i. Her tænkes vel på dans og morskab, som han ikke tog del i. Det skal dog igen bemærkes, at han ikke fordømte andre, skønt han talte om verdens børn. Det skal huskes på at han dogmatisk, var fuld på linje med Luthers opfattelse af frelse ved tro alene. Han mere pietistiske etik, kan måske begrunde i hans forståelse af lovens 1. og 2. brug.

Set under et, kan der siges at klagepunkterne især var vendt imod den menneskelige stræben efter lærdom. De vakte mente ikke at men blev et bedre menneske ved at lære mere. Der gøres også opmærksom på i klagerne opmærksom på, at mennesket intet vinder over for Gud, ved at gøre sig fortjent.

Der er dog i klagerne, en tendens til opdeling af de vakte og dem udenfor. Her ses igen at de dogmatisk var tættest på ortodoksien, medens de etisk var tættest på pietismen.

__________________

1.  Koch s. 111. Schwarz Lausten s. 200-201. Jakobsen s. 15-16.