BAGGRUNDEN FOR VÆKKELSEN

De i indledningen nævnte gudelige forsamlinger; som siden på Horsens egene siden blev kaldt De stærke Jyder, opstod under pietismen. Pietismen udsprang af den tyske præst Jakob Philipp Speners skrift "Pia desideria" (fromme ønsker).

Inden vi går videre vil vi lige ridse den kirkehistoriske udvikling siden reformationen op. Ret hurtigt efter reformationen stivnede kirken i den lutherske ortodoksi eller blodt ortodoksien, 1) som den også kaldes. Under ortodoksien var den rette lære det væsenlige.

Det var under ortodoksien det fundamentalistiske Bibelsyn opstod, også kaldet verbalinspiraionen. Begreber som at leve i kald og stand var centrale begreber under ortodoksien. Hvorimod et begreb som gerningsretfærdighed intet betød under ortodoksien. Mennesket kunne intet selv gøre for at komme ud af sin synd.

Det var total overladt til Guds nåde ved troen. Der var en stærk forsynstro; men også en stor angst for Djævlen, derfor betød boden meget under ortodoksien, især i dens sidste fase, hvor også den personlige fromhed begyndte at få betydning. Det kommer til udtryk i Thomas Kingos (1634-1703) salmer som er fra slutningen af ortodoksien. To anden salmedigter fra en tidligere periode i ortodoksien var Hans Christian Sthen (1544-1610), og den tyske Paul Gerhard (1607-76). Der opstod under ortodoksien en del andagtslittratur. Bl.a. Jesper Brochmands huspostil. Ortodoksien var overvejende kollektiv, d.v.s. individualismen var ikke brudt igennem endnu. Enhver skulle under ortodoksien tjene Gud og dermed kongen mm. i sit kald og stand. Det kommer også til udtryk i de 3 ovennævnte salmedigters salmer.

Pietismen 2) gjorde op med ortodoksiens kristensdomssyn, den blev en personlig og aktiv kristendom. Begreber som personlig omvendelse og helliggørelse, var centrale begreber under pietismen. Den begyndte som sagt med Speners skrift. Den udviklede sig snart i flere retninger, hvoraf de 2 vigtigste var Halle pietismen og Herrnhuterne. Halle pietismen er især knyttet til Herman August France, og er opkaldt efter den tyske universiteteby af samme navn. Halle pietismen var meget lukket og ud viste en stor kulturangst. Den blev meget udbredt i Danmark da kongen (Chr. 6.) antog den. Den anden retning var den mest kulturåbne af de pietistiske retninger. Den grundlagde i Danmark Brødremenighed i Christiansfeld. Pietismen havde en tendens til, at reducer dåbens betydning for frelsen. den lagde mere vægt på personlig omvendelsen. Det gjald især for Halle pietismen. Det var under pietismen, de gudelige forsamlinger opstod, og nogle foretrak disse forsamlinger frem for kirken. For at myndighederne kunne få kontrol med disse forsamlinger, indførtes i 1741, konvertikkelplakten af 1741. Den påbød at disse forsamlinger skulle overværes af en præst. Den største af pietismens salmedigtere var Hans Adolf Brorson (1694-1764).

En anden opfattelse der opstod samtidig med pietismen var rationalismen. 3) I Danmark kom pietismen først og bliv siden afløst af rationalismen medens de i Tyskland opstod samtidige. I England opstod rationalismen først, og pietismen kom først med den metodistiske vækkelse. Den generelle opfattelse er dog at de 2 strømninger opstod samtidig i Europa. De 2 opfattelser tilsyneladende meget forskellige ud; men de havde også fællestræk. De betød begge et gennembrud for individualismen. Rationalismen troede på den menneskelige fornuft og begreber som Gud, dyd og udødelighed, var centrale begreber ubder rationalismen. Rationalismen var især inspiret af den franske filosof René Descartes (1596-1650).

I Danmark blev pietismen, som sagt afløst af rationalismen sidst i 1700 tallet. Den opfattelse havde, som sagt en anden opfattelse, af de verdslige sider i samfundet end pietismen. Rationalismens fornuftsyn trængte også ind i kirken. Præsterne talte ofte om korndyrkning, i sted for at forkynde Guds ord. De gudelige forsamlinger, som var opstået under pietismen, var imod den fornuft forkyndelse som opstod med rationalismen. De kom i kirken for at høre Guds ord og ikke andet. Disse forsamlinger var, som sagt opstået rundt om i landet; men de blev især kendt på Horsens og Kerteminde egnen. De navne som knytter sig til vækkelsen de 2 steder er på Horsens egnen: Peder Frandsen, Peder Lauersen og Hans Nielsen Smed.. På Kerteminde egnen er det især: Kristian Madsen og P. Larsen Skræppenborg. 4) Det var for øvrigt sidstnævnte som gav de vakte eller opvakte (som vækkelsens nedlemmer kaldte sig selv), på Horsens egnene navnet De stærke Jyder. Det var ment som et hædersnavn.

På Horsens egnen var der, det specielle ved vækkelsen, at det ikke var overtrædelse af konventikkelplakaten af 1741, som var skyld i stridighederne med myndighederne. Det var derimod en strid, om de nye salme og lærebøger. En strid der gik så at de vakte på Horsens egnen fik deres religionsfrihed 10 år for det øverige land; nemlig i 1839. 5)  Den endelige religionsfrihed kom først med grundloven i 1849.

______________

1. Bay s.9-11 og 49-54

2. Baye s. 11-14 og 55-63. Jakobsen s.17.

3. Koch kirkens historie s. 137. Bay s. 14-17 og 63-72

4. Bay s. 23. Lindhard s. 32-33. Schwartz Lausten s. 213-15. Jakobsen s. 17.

5. Kancelliskrivelse ad 15 Januar 1939 at de Vakte selv må drage omsorg for deres Børns religionsundervisning. Jakobsen s. 124.