INDLEDNING 

Rundt om i landet opstod der sidst i 1700 tallet en række gudelige forsamlinger. De blev en forløber for de 2 store folkelige vækkelser der opstod i 1800 tallet: Grundtvigianismen og Indre Missionen. På Horsens egene fik de gudelige forsamlinger et specielt forløb, som har sat sine spor helt op til vore tid.

På Horsens egene opstod de gudelige forsamlinger i 3 områder: Uldum/Langskov, Rårup og Korning. Vi skal først kort se på baggrunden for den vækkelse, som var baggrunden for forsamlingerne, herunder en kort skildring af den kirkehistoriske udvikling i Danmark siden reformationen. Derefter vil vi se på de personer der stod bag vækkelsen i de 3 områder, her vil vi især se på deres personlighed, samt deres sociale baggrund.

Derefter vil vi se på vækkelsens kristendonssyn, med udgangspunkt i hvad forskellig kirkehistorikerne og andre har skrevet vækkelsen. Mange af kirkehistorikerne mener at vækkelsen var pietistisk, meden vækkelsen og den efterkommer mente at de rette lutherske opfattelse. Vi vil også se hvordan deres kristendomssyn var i forhold til Grundtvigianismen og Indre Missionen, samt nogle af det tyvenes århundredes teologiske retninger.

Det største særkende for vækkelsen på Horsens egene var den strid de havde med myndighederne om de nye salme og lærebøger. Vi vil prøve at belyse hvad der til grund for den strid.

Derefter skal vi se på de senere udviklinger, speciel i Øster Snede sogn, som var det eneste sted hvor vækkelsen fik majoritet. Vi vil også se på de friskoler vækkelsen oprettede og som blev dens kendetegn udadtil.

Til slut vil vi prøve at lave nogle vurderinger, deri vil vi inddrage udviklingen i dag. Hvordan står vækkelsen til de teologiske retninger i dag? Samt hvordan den står i forhold til sekulariseringen i dag? Er der noget vi trods alt kan lære af den, på trods af den "kulturangst" der kom til at præge vækkelsen næsten op til vore tid.